Design, efter min mening, kan være et farligt emne at bevæge sig ind på...
Det er lidt ligesom kunst, alle har en mening og skulle man ikke kunne li' en bestemt kunsters værker, står næsten alle klar med sætningen; "Men selvom du ikke kan li' det han laver, må du stadig indrømme at han er en dygtig forretningsmand."
det samme kan blive sagt om design. For tiden er det meget "in" med ny nordisk stil som, så vidt jeg har opfattet det, går ud på at indrette i så få farver som muligt og meget nedtonede farver - hvid, grå, sart grøn og pastelfarver.
Det meste er meget funktionelt i designet - ingen overflødige dikkedarer her, nej tak!
Og mest i træ, beton, cement og jern.
Jeg prøvede at finde et eksempel og fandt billedet ovenover. Det er enkelte møbler når man ser på designet - funktionaliteten taler for designet. Der er ikke overflødigheder af pynteting på møblerne og selv nips-pynten er meget simpel. Jeg kan selv godt fornemme tiltrækningen til sådan design. Der er noget helt inde bag i mig som bliver pirret af den osende lækkerhed som siver ud af billedet...
Måske er det min indre ordenssans som sukker efter sådan en ryttet stue i stedet for det rod jeg selv skaber... Men der er orden i rodet! Og lidt rod i rodet..
Der er nu ikke meget af den slags indretning som for mig skriger godt design. Men jeg fandt dog én ting som jeg synes passer ind i den stil og som for mig godt kan kaldet "godt design".. Måske endda også godt håndværk?
Jeg fandt denne her bænk. Se dén synes jeg er flot! Det er enkeltheden i designet - en halv stamme og støbte ben. Sådan! That's it! Simpelt, lækkert at se på og samtidig kan man næsten dufte historien som træet vil dele. Ser du, for mig er godt design det æstetiske - eller det jeg selv synes er æstetisk: det er alle mine sanser som kommer i spil - og så gør det noget ekstra for mig, når der er lidt mere til designet. Når der er noget historie til. Bænken får sin historie fra alle dens "u-perfektheder" - det er i de små rifter og indhuk i benene fra støbeformen, det er det brændte træ fra den glohede masse, det er i de smukke årringe og knaster i træet.
Oplevelsen af bænken:
Jeg står foran bænken og studerer den, kigger på den længe og intenst. Den er flot. Den ser glat ud, jeg er sikker på at når man rør ved bænken så er den helt glat og næsten blød. Metallet som er brugt til benene er rå at se på. Lidt "bad-ass" ville jeg næsten sige. De er lige som de skal være - råt og beskidt! Jeg ser længe på bænken og beundrer dens manglende symmetri - Det er jo naturen, naturen skaber noget helt unikt hver gang, ikke to er ens. Og ligeledes er denne bænk ikke ensartet. Jeg kigger på hvordan metallet har arbejdet sig rundt om træet, kærtegnet det med sin brændende berøring og efterladt mørkt og afbrændt træ der hvor de to har mødtes. Sammen er de blevet til noget nyt, noget smukt. Jeg går tættere på. Jeg sætter mig på bænken. Den er dejlig at sidde på - slebet helt blød. Den har lige den helt rigtige højde. Jeg lægger hånden på bænkens flade. Så blød! Så glat! Det næsten kilder i fingrene. træet er køligt men alligevel varmt, for når jeg kører hånden langsomt ned på siden af bænken kan jeg mærke kulden fra metallet. Det er glat, men alligevel ikke. Det er en blød og kølig overflade som alligevel er rå med konstante ændringer. Mine fingre danser rundt i de bitte små og lidt større huller og fordybninger som formen har efterladt. Jeg kan svagt dufte træet når jeg er helt tæt på. Jeg lukker øjnene og forestiller mig en tidlig morgen i en dybgrøn skov med duggen stadig liggende på mosbunden. Jeg kan dufte skoven. Jeg kan høre skoven. Jeg er i skoven.
Jeg sidder på en bænk.
Som sagt for mig ligger godt design mest i æstetikken. Når jeg ser på det, kan jeg ikke lade være med at kigge, at studere. Det er som om det taler til mig. Det er som om det vil fortælle mig en historie. Et eventyr. Jeg er tryllebundet af det gode design. Det ligger også i det æstetiske i form af berøringen - hvordan mærkes det? ligesom når man rør ved et stykke træ som er blevet slebet, pudset og plejet med kærlighed og du kan mærke den nærmest silkebløde overflade, som ikke længere føles som hårdt træ, men som har fået så meget opmærksomhed og kærlighed at det har forvandlet sig til en rindende flod som kærtegner dine fingrespidser. Det er godt design - og godt håndværk!
