torsdag den 12. november 2015

Studietur i det københavnske

Efter en lang og velfortjent sommerferie på min granitperle, startede vi studieåret og mit sidste modul i Håndværk og Design med en kort studietur til København.

Studieturen startede for mit og fem af mine medstuderendes vedkommende, tidligt om morgenen med færgen fra Rønne kl 6.30 og derefter af sted fra Ystad i Thomas minibus. Vi skulle mødes til første stop på turen kl. 10.45 og eftersom vi var af sted fra Rønne allerede kl. 6.30, var vi jo i god tid. Men vejrguderne var ikke på vores side. Det øsede ned i lår tykke stråler og der hvor vi skulle mødes, kunne man slet ikke komme ind før kl. 11, så morgenknotne og gennemblødte, gik vi videre efter et lunt og tørt sted at få varmen og for nogen, at få slukket kaffetørsten.

Så kom tiden til studieturens første stop som var på Designmuseum Danmark som havde sidste uge på deres udstilling; Barnets Århundrede. Vi fik en rundvisning i udstillingen og efterfølgende et indblik i et af deres skoletjenestens tilbud som handlede om genbrug og design, hvor man skulle designe et sidde møbel med mere end denne funktion samt den skulle udformes i lille model ud af genbrugsmaterialer som de havde på stedet.







Senere på dagen, var der et besøg på FABLAB Nordvest, hvor vi bl.a. blev ganske kort introduceret til en lacercutter og en 3D printer. Begge meget spændende og anderledes nytænkende værktøjer, som (hvis man ser bort fra prisen de kunne snige sig op på) kunne være spændende måder at tilgå innovation og design sammen med IT.





Anden dagen bestod af et besøg på Carlsberg Nyen Slottet hvor der var Kunsthåndværkerbienale udstilling. Der var mange interessante biddrag til udstillingen. Mange udelukkende lavet med blik for design og ikke funktion, men stadig yderst interessant. Det eneste som ville havde været interessant, men som manglede, var en begrundelse for hvorfor vinder værket havde vundet Bienalen. Jeg efterspurgte dette hos den kære billetsælger, men hun kunne desværre ikke give svar.











Til sidst tog vi på spontan tur forbi Designer Zoo, ikke langt fra Bienalen (intet er særlig langt fra hinanden i indre KBH). De havde en udstilling med flere europæiske kunstnere, som havde lavet meget forskellige værker i glas og keramik.

Dette var vores studietur - kort, men indholdsrigt.

Lampeprojekt


Vi fik stillet til opgave at kreere en lampe. Først skulle vi finde frem til vores lampe ved at udforme et moodboard. Et moodboard besvarer hvem, hvor, hvordan og hvad.


  • Hvem? – Hvem er lampen til? (målgruppe)
  • Hvor? – Hvor skal lampen være? (rum – miljø)
  • Hvordan? – Hvordan forestiller jeg lampen skal se ud? (inspirationskilder som stil m.m.)
  • Hvad? – Hvad kan jeg og hvad skal undersøges for at kunne udføre opgaven? (forudsætninger)
Da jeg var syg på dagen, hvor vi lavede vores moodboards, er mit blevet et digitalt moodboard jeg har lavet på computeren.




  • Min lampe skal være til mig selv og min forlovede.
  • Lampen skal hænge i soveværelset, da vores loftlampe derinde er en sørgelig hvid rispapir lampe.
  • Jeg forestiller mig en lampe af træ hvor man kan fornemme træets struktur i lyset og hvor der kan være en form for blomster/art nouveau stil men i et meget afdæmpet design.
  • Jeg kan arbejde med en løvsav og med tyndt træ. En udfordring er hvordan træet kan bøjes samtidigt med at der er skåret design ud af træet, uden at det flækker samt hvordan jeg får et design jeg vil have uden at det også får træet til at flække.
Jeg lavede et design inspireret af art nouveau som jeg skulle til at skære ud i tyndt træ, leveret af Tonni. Men næsten ved første færd flækkede træet og jeg var nødt til at dele brættet i 3 dele, så lampeskærmen blev trekantet i stedet for rundt. Dette frustrerede mig så meget, at jeg måtte lægge materialet fra mig og gå på udkig i lokalet efter inspiration til en anden måde at tilgå mit design.


Der var det, at jeg faldt over intarsia træet, som skolen havde liggende i større mængder. Jeg blev inspireret til at tilgå mit design med dette materiale og valgte det lyse birketræ, da det var mest fleksibelt uden at true med at flække. Da vi ikke havde mere tid i sløjd lokalet den dag, tog jeg mit udvalgte finér med hjem og tænkte ”måske man kan skære i det med en hobby-skalpel-kniv-agtig tingest”. Så det testede jeg. Og det virkede. Så mit design, som jeg havde lavet som inspirationskilde blev nu brugt til at lave simple, lign. blomstermønstre på mine 3 stykker finér. Efterfølgende lavede jeg den bølgende kant, da den lige kant føltes forkert med designet. Jeg limede stykkerne sammen med trælim og limede små stykker finér skåret ud som hjerter (totalt tøset) og limet på over ”sømmen” som en ekstra støtte.
Jeg udformede en metalholder til at holde skærmen på en lampefatning, ud af halvtyk metaltråd. Og så var der en fin lampe!












onsdag den 6. maj 2015

Metalflet - flotte smykker med simple metoder

Vi lærde mange flettemetoder den dag og jeg vil gerne prøve flere af dem, så når jeg har fået det gjord skal jeg nok lægge billeder op her.

Jeg nåede at prøve den ene metode som er blevet til et rigtig fint armbånd som jeg er meget glad for. Man tager 4 stykker metaltråd som er rimelig lange og bukker på midten. Så samler man midten og sætte den i spænd i høvlebænken. Derefter flytter man de 4 tråde længst til højre mod højre og det samme gør man med dem længst til venstre.

Nu er vi klar: Man kan starte enten fra venstre eller højre - det er op til en selv. Men nu starter vi fra venstre. Man tager den tråd der lægger højest til venstre, så trækker man den op over de andre tråde, ned mellem nr. 2 og 3 af de tråde til højre og trækker den derefter ind mod midten så den nu ligger nederst i rækken til venstre.

Så tager man tråden øverst til højre, trækker den op over de andre og ned mellem nr. 2 og 3 af trådende til venstre, op i midten og ud til højre igen så den nu ligger nederst i rækken til højre. Så starter man forfra med den øverste til vestre osv. osv.. Man skal huske at stramme godt hver gang, ellers bliver det ikke jævnt men det er der råd for. Når man har flettet sit stykke færdigt, så kan man tage en smykkehammer med gummihoved og bange let på snoningen. Så retter det sig ud og bliver fint ensartet.

Herefter klipper man enden af som var i spænd og måler stykket til om det har den rette længde til dets formål - her et armbånd. Man klipper fra begge ender, til indtil man synes det passer. Så tager man et lille bukket sølv rør og fylder det med epoxy lim og indsætter hver ende af fletningen i røret. Så skal det bare ligge og tørre lidt og så har man sådan et flot armbånd.








Og så sagde vi farvel til Kurt med en chokoladekage jeg havde bagt, da det var hans sidste gang inden hans velfortjente otium.


Filtning uden besvær

Vi har filtet bolde og flade billeder som begge er nemme at gå til.

Bolden filter man ved at tage en omgang uld og vikler det ind i garn indtil man har en god rund kugle som skal fungere som kærnen til ens bold. Så tager man og trækker uldet fra hinanden - man må nemlig ikke klippe i ud, for så ødelægger man fibrene og uldets evne til at hænge sammen - og pakker kærnen ind med små, flade omgange uld, indtil man er tilfreds med størrelsen og overfladen er ensartet.

Derefter dypper man bolden i en skål med lunken vand og sæbespåner indtil den er godt gennemblødt. Så rulder man bolden mellem sine hænder, i starten forsigtet og senere med mere og mere kraft så det hele filter sig godt sammen. Til sidst kan man rulle bolden på en bambusmåtte hvis man vil have en hel fadt bold.

Så skal den bare en kort tur i tørretrumbleren og så er den lækker og klar til sjov.




Ved billedet tager man et stykke uld som fylder ca. et A4. Så tager man små stykker farvet uld og lægger på til man har dannet sit mønster. Derefter tager man håndfulde med sæbevand og hælder på billedet indtil det er godt gennemblødt. Så masserer man sit farvede mønster ind i den hvide uld ved hjælp af cirkulærer bevægelser med pegefinger og langemand. Når det hele sidder godt fast, kan man rulle billedet ved hjælp af sin bambusmåtte. man ruller den godt med masser af præs på, så billedes samler sig helt. Billedet er færdigfiltet, når man kan ane det farvede uld på bagsiden, for så er det alt sammen filtet godt sammen.



Ben og horn - krematoriesløjd

Så er der gang i sløjd med sjov for lugtesansen :P

Spøg til side, så er arbejdet med horn og ben noget som virkelig ikke lugter særlig rart når man sliber eller skærer i materialerne... Deraf navnet krematoriesløjd.

I horn lavede vi en ske. Man lavede en form til træ hvor man gravede hulningen ud og derefter fyldte det ud med tin, for til sidst at udhule holdet i træet endnu mere. Derved har man formen til at lave det som gør en ske til en ske.




Så finder man til stykke horn, som måske skal deles på langs for ikke at have et alt for buet stykke. Når man har et trykke man kan li', så smører man det in i lindolie og lægger dem i ovnen i i ca. 7 min. ved god varme. Derefter lægger man stykket i spænd mellem 2 stykker træ og venter i 15-20 min. Så er stykket blevet fladt og når det er helt afkølet kan man tørre resten af olien af og skære skeformen ud af hornet ved hjælp af dekupørsaven.

Derefter sliber man sin ske til og smører den igen ind i lindolie og en tur til ind i ovnen, blot kun i 2 min. Så tager man hurtigt sin ske ud og lægger den i pres i sin form. Efter ca. 20 min. kan man tage sin ske ud - nu i fin skeform - tørre olien af og slibe den fin. Så er ens ske færdig og flot.



Vi lavede også Maori smykker i okseben.

Som inspiration have Kurt en masse Maori smykker med og billeder af dem. Vi kunne lave en af dem, eller vi kunne lave vores eget design. Min mors 50 års fødselsdag var lige på trapperne og jeg ved hvor fascineret hun er af  Nordisk Mytologi. Så jeg besluttede mig for at lave Ask Yddrasil ud af et stykke okseben. Jeg tegnede mit design på mit stykke ben og borede huller ud og savede det som skulle væk med en løvsav. Ganske hyggeligt arbejde.
Til sidst sleb jeg smykket fint med sandpapir og smergellærred men holdt dog lidt tilbage så man stadig kan fornemme at materialet er ben og ikke plastik, som ben godt kan minde om når det er pudset helt op.