2. modulopgave, forår 2015

2. modul opgaven lød således
"Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, hvor en af Bornholms kulturinstitutioner inddrages, enten i form af besøg eller ved brug af skoletjenesten."
- http://haandvaerkogdesignbornholm.blogspot.dk/p/2-modulopgave_10.html

Vores gruppe bestående af Salina Høegh Hansen, Karina Maria Nederby og jeg selv valgte at udarbejde opgaven således, da vi fandt det spændende at inddrage et nyt sted i skoletjenesten.
Snitteknive inspireret af vikingetiden.

"Mester" Jacob fra Verfældtsgård

Snitte kniv lavet af Jacob

Undervisningsforløb – Håndværk og design

Målgruppe: mellem trin (4-6)

Varighed for aktivitetsdagen : 8 – 15, tidsrum for aktiviteterne 10 – 14

Tanken bag undervisningsforløbet er, at det skal være et element i et tværfagligt forløb omhandlende vikingetiden. Det involverede fag er håndværk og design og derudover kunne historie, dansk eller muligvis et udeskole element være inkluderet. Det tværfaglige emne forløber i de normale undervisningstimer i 4 uger.

Emnet: Vikingetiden, hverdagen og håndværk i vikingetiden, se relationen/kontrasten mellem vikingetidens og nutidens hverdag redskaber og værktøj,

Vi har valgt fokus på den del der involverer håndværk og design. Vi har lavet en forløbs beskrivelse og et skematisk oversigt over undervisnings forløbet. Både forløbsbeskrivelsen og undervisningsforløbet inkluderer de forberedende lektioner op til aktivitetsdagen samt de efterfølgende opsamlende lektioner. Vi har valgt at gøre dette for at skabe et helhedsbillede af undervisningsforløbet samt formålet med undervisningen og aktivitetsdagen.

Til sidst i opgaven er der et undervisningsoplæg til hhv.  vikinge symbolik og arbejdet med friskt træ.

Forløbs beskrivelse:

Eleverne starter med at blive introduceret for et indledende oplæg om symbolik i vikingetiden. Her gennemgås de mest kendte former for symboler brugt i vikingetiden. Tanken er at eleverne på aktivitetsdagen vi være i stand til at genkende og udvælge enkelte symboler fra vikingetiden med begrundelse i symbolernes betydning.

Herefter får eleverne den teoretiske del af arbejdet med friskt træ. Det er vigtigt at eleverne har kendskab til fordelene og ulemperne ved de forskellige typer træ, samt hvordan man skal forarbejde det friske træ for at lave et knivskæfte.

Hovedfokus ligger på håndværksdelen. Eleverne skal vise, at de har forstået den teoretiske del og kan tage imod instruktioner, mens de arbejder individuelt med udvælgelsen og forarbejdningen af det friske træ til deres personlige snittekniv. Samtidig får de mulighed for at forbedre deres praktiske kundskaber med redskaber på et værksted.

På turen til Værfeldtsgård medbringes det forberedte materiale til knivene.

Der er i starten fokus på design i form af symbolikarbejde og elevernes design af deres knivskæfte, inden de går i gang med at bearbejde det. Eleverne skal lave en skitse af deres design, der viser, hvad eleverne ønsker, at deres kniv skal give udtryk for/symboliserer.

Jacob fra Værfeldtsgård sætter eleverne ind i vikingernes hverdag og redskaber samt forklarer om sikkerhedsforanstaltninger i værkstedet. Herefter får eleverne udleveret deres kniv med ubearbejdet skæfte, som de så skal bearbejde ud fra deres design med vikinge symboler.

I frokostpausen, som holdes i vikinge gildesalen, underholder Jacob med historier fra vikingetiden. Bagefter færdiggøres arbejdet med knivskæfterne.

I lektionerne på skolen efter turen til Værfeldtsgård, skal eleverne bruge deres nyerhvervede kundskaber og viden til at vælge det bedste stykke friske træ og de rette redskaber til at snitte/forme en spiseske af træ. Denne skal sammen med deres egen snittekniv bruges til at spise den vikingmad, som eleverne skal tilberede over bål i forløbets sidste 2 lektioner. Mens der spises bliver der samlet op og evalueret på elevernes udbytte og oplevelse af forløbet.

Forenklede Fællesmål – Færdigheds- og vidensmål

I løbet af undervisningsforløbet skal eleverne arbejde mod læringsmål, der er inspireret af følgende færdigheds- og vidensmål:

Håndværk – forarbejdning:

Håndværktøj og redskaber:

1.Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber.

2. Eleven kan vælge grundlæggende værktøjer og redskaber efter hensigt - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjers og redskabers anvendelsesmuligheder

Teknikker:

1. Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer. - Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer

2.Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer. - Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra hensigten med produktet.

Sikkerhed:

1. Eleven kan færdes sikkert i værkstederne. - Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter.

Håndværk – Materialer

Materialekendskab:

1. Eleven kan navngive bløde og hårde materialer - Eleven har viden om bløde og hårde materialer

2. Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder - Eleven har viden om bløde og hårde materialers egenskaber

Materialeforarbejdning:

1. Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion - Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

2. Eleven kan selvstændigt forarbejde bløde og hårde materialer

Materialekombination og udtryk:

1. Eleven kan kombinere materialer til et produktudtryk under instruktion - Eleven har viden om kombination af materialer

2. Eleven har viden om materialers forarbejdningsmuligheder

Design:

Ideudvikling

1. Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer - Eleven har viden om skitsers formål og struktur

2. Eleven kan udvikle ideer fra hverdagslivet, herunder med digitale værktøjer - Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder

Ideafprøvning

1. Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge - Eleven har viden om afprøvning af materialer og teknikker

2. Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion

Produktrealisering

1. Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg - Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse

Forløb

Skematisk oversigt over undervisningsforløbets 4 uger. Der er 2 lektioner pr. uge normalt bort set fra aktivitetsdagen, hvor at der er håndværk og design på skemaet hele dagen.

Lektion	Læringsmål	Aktivitet	Tegn på læring	Evaluering
Inde forløb på skolen
1. Inde i klasselokale	Eleverne har kendskab til symboler/symbolik brugt i vikingetiden	Oplæg om symbolik. Internetresearch af eleverne omkring forskellige symboler i vikingetiden.	Eleverne kan nævne forskellige symboler under vikingetiden	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
2. Inde i klasselokale	Eleverne har viden om materialet friskt træ og arbejdet med dette	Oplæg om arbejdet med frisk træ	Eleverne kan diskutere fordele og ulemper omkring arbejdet med friskt træ	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
3. Inde i sløjdværksted	Eleverne kan arbejde med materialet træ og bearbejde det til videre brug efter instruktion	Finde træ og kløve/save det i rette størrelser	Eleverne arbejder aktivt med træ og kan følge instruktioner	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
4. Inde i sløjdværksted	Eleverne kan kombinere forskellige materialer, her metal og træ	Sætte knivsblade i træ	Eleverne arbejder aktivt med træ og kan følge instruktioner	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
Ude forløb på Værfeldtsgård fra 8 -15
8.00 – 9.00	Eleverne kan forberede og medbringe de nødvendige materialer efter fælles planlægning.	Forberedelse til aktivitetsdag på Værfeldtsgård. Hente og pakke materialer	Eleverne deltager i planlægningen og forberedelsen af turen	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
9.00 – 10.00		Transport til Værfeldtsgård
10.00 – 10.30	Eleverne kan lytte opmærksomt	Introduktion til vikingetiden af Jacob	Eleverne er stille og opmærksomt lyttende	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
10.30 – 10.45	Eleverne kan finde og udvælge symboler og overføre dem til eget design samt begrunde hvorfor	Valg af vikingesymbolik som skal bruges i designet af knivskæftet	Eleverne undersøger Værfeldtsgårds vikingesymbolik til inspiration	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
10.45 – 11.00	Eleverne kan bruge skitser til at fremføre egne design ideer.	Fremstille en skitse af knivsskæfte med vikingesymboler	Eleverne tegner deres egne skitser	Summativ evaluering af elevernes skitser
11.00 – 11.15	Eleverne kan begå sig i et værksted og bruge værktøj korrekt efter instruktion	Introduktion til Værfeldtsgårds værksted samt værktøj af Jacob	Eleverne kan begå sig i Værfeldtsgårds værksted efter instruktion af Jacob	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
11.15 – 12.00	Eleverne kender til og kan benytte værktøj og teknikker til at fremstille et knivskæfte efter instruktion	Arbejde med fremstilling af knivskæfte	Eleverne kan benytte det rette værktøj til at fremstille et knivskæfte.	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
12.00 – 12.30	Eleverne lytter opmærksomt og relaterer til viden om vikingetiden	Frokost med historiefortælling af Jacob	Eleverne kan lytte opmærksomt	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
12.30 – 14.00	Eleverne kender til og kan benytte værktøj og teknikker til at fremstille et knivskæfte efter instruktion	Afsluttende arbejde med fremstilling af knivskæfte.	Eleverne kan vælge det rette redskab og benytte den korrekte teknik til at snitte et knivskæfte	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
14.00 – 15.00		Transport tilbage til skolen
Inde forløb på skolen
5. Inde i klassen	Eleverne har viden om materialet friskt træ og bearbejdning af dette	Repetition af viden om frisk træ. Valg af træ til snitning af spiseske	Eleverne kan selvstændigt vælge og begrunde valget af træ	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
6. Inde i sløjdværksted	Eleverne kan arbejde med materialet træ	Arbejde med snitning af spiseske	Eleverne kan selvstændigt vælge de rette redskaber til at snitte en spiseske	Formativ løbende evaluering af elevernes deltagelse i undervisningen
7.+8. På skolens område	Eleverne kan bruge deres redskaber i praksis	Tilberedning af vikingemad over bål samt spisning med brug af egen ske og kniv	Elevernes redskaber kan bruges i praksis	Fælles evaluering på nye færdigheder og viden om arbejdet med træ

Snittet ske

Snittet ske 1 og 2

Snittekniv med naturmønster

Evaluering:

Den hyppigst forekommende evalueringsform i løbet af undervisningsforløbet er formativ evaluering. Her skal lærerne evaluere på elevernes deltagelse og sammen med eleverne evaluere elevernes udbytte af undervisningen.

Dog kan læreren foretage en summativ evaluering af elevernes kunne og viden ved at evaluere på resultatet af deres arbejdsmåde og deres endelige produkt. Men dette vil ikke vise den udvikling som eleverne har gennemgået i løbet af undervisningen, blot hvad eleverne er i stand til at fremstille.

Undervisnings oplæg:

Vikinge symbolik

Nordiske symboler fra vikingetiden

I vikingetiden havde man forskellige stilarter inden for kunstens verden. Der var Borrestilen, som var en kunststil der kan dateres tilbage til omkring 850 til 900-t. Stilen er opkaldt efter en bådgrav i Borre i Norge.

Så var der Jellingestilen som bestod af slyngede båndformede dyr, med hoved i profil, lang nakketop og krølle på overlæben. Denne stilart var samtidig med Borrestilen. Den er opkaldt efter et lille sølvbægre fra en gravhøj i Jelling med et sådan symbol på.

Ud fra disse to stilarter udsprang adskillige andre stilarter. Eksempelvis Mammenstilen som kom fra ca. år 950 – 1000 og som har navn efter danske fund. Derefter opstod Ringerikestilen fra år 1000 – 1050 og til sidst kom Urnestilen som strækker sig fra år 1050 til starten af 1100-t. og som har navne efter norske lokaliteter.

Mammenstilen er udsprunget af Jellingestilen, men bærer præg af, at dyrebillederne har mere krop og at planteornamentik spiller en væsentlig rolle. Dette er gennemgående for vikingetidens kunst og symboler. Der er stort fokus på snorlige, slyngede planter eller dyr, som blev brugt ikke bare til billeder men som helleristninger og til beklædning, smykker, krus og kunst.

I forbindelse med den nordiske mytologi, blev midgårdsormen derfor et oplagt symbol, som blev benyttet både til halskæder og krus mm. Også Tors hammer Mjølner blev et meget brugt og vidtrækkende symbol. 

Den blev ikke bare indhugget i runesten, men blev også brugt ved bryllupper til at indvie bruden. Den blev båret om halsen eller i et armbånd som amulet og i det 10.århundrede blev der i Norden lavet et stort antal små hamre, nogle i jern, andre i bronze, andre igen i raffinerede modeller i sølv.

De fineste eksempler viser mange af gudens karakteristiske egenskaber, som vi har fundet i myterne: stirrende øjne, eftersom Tors blændende blik symboliserede lyn; et skæg, eftersom det ville blive storm, hvis guden rystede sit skæg; og somme tider et ørnehoved med næb, som Tor synes at have overtaget fra Odin som himmelgud.

Der er ofte også set slanger eller drager på disse hamre, som symboliserer Tors kamp med midgårdsormen.

Senere da kristendommen kom til, blev torshammeren langsomt forvandlet til et kors ved, at det nogle gange blev det påstået, at når præsten gjorde korsets tegn, så var det i virkeligheden symbol for Tors hammer. På den måde kunne kristendommen langsomt få lov til at snige sig ubemærket ind i den nordiske mytologi og prøve at omvende folket.

Runer har også en helt speciel plads, som symboler i vikingetiden. I sagatidens Island mente man at vikingerne havde brugt runemagi. Ifølge sagaerne benyttede de sig af runekastning som gik ud på at man kastede et antal runer og alt efter hvordan de landede kunne man tyde nogle spådomme frem. Runer kunne efter sigende være meget farlige i de forkerte hænder og hvis de blev brugt forkert kunne de skabe forbandelser og lignende. Derfor var det vigtigt at runer kun blev brugt til helbredelse og forudsigelser.

Runerne blev også brugt som alfabet og uanset om man var fra Danmark, Sverige, Norge eller Island, så kunne man forstå hinanden fordi sproget var det samme. Som tiden gik fik landende dog forskellige dialekter, men mange ligheder består stadig til den dag i dag.

Runer er derfor blevet et stærkt symbol som også i dag bliver repræsenteret i samtlige film. Eksempelvis filmen Stardust, hvor de benytter sig af runekastning til at tyde fremtiden eller få svar på spørgsmål.

Runerne har hver en individuel betydning.

http://www.rundtomruner.dk/runerneslyd.html

http://netspirit.dk/new/?page=1026

Arbejdet med friskt træ

Frisk træ

Når man skal lave snitteknive er det en god ide at snitte skæftet i frisk træ. Vi kan ikke bruge et stykke træ som vi har skåret af direkte, selvom man har fundet en gren frisk fra træet som ligger godt i hånden og man har et godt greb om. Hvorfor kan man ikke det? Fordi frisk træ indeholder en masse væde og den væde forsvinder, når træet tørre – og træet vil tørre, det kan man ikke forhindre. Når træet tørre og væden forsvinder fra træet, krymper træet og så flækker det på langs. Så havde man lavet en fin kniv med den gren som passede i hånden, ville skæftet efter noget tid flække og så er der ikke andet at gøre end at lave en ny. Derfor skal man kløve frisk træ.

Kløve frisk træ og gøre klar til sin snittekniv

Når vi skal kløve frisk træ til at lave vores egen knive, så skal vi kløve træet igennem marven. Træets marv er midten af træet. Når man ser på et stykke træ kan man se en masse ringe, det er årene i træet og helt inde i midten er marven ofte med en lidt anden farve end resten af træet. Hvis vi flækker vores friske træ igennem marven, er der åbnet op for at træet kan krympe. Nu er der plads til at årringene trækker sig sammen uden at træet flækker. Man kløver frisk træ ved at tage en flækøkse, kile, kniv eller flækkejern. Man må ikke slå stål imod stål, da det kan slå små flager af metallet og så kan man komme til skade. I stedet bruger vi en hammer af træ eller andet som kan gøre arbejdet for os. Når træet er flækket en gang gennem marven, tager man den ene halvdel og flækker enderne af, så man har et godt midterstykke som føles rigtigt i hånden (med lidt arbejde).

Nu gør vi klar til snittekniven. Vores færdige kniv vil se sådan her ud.

Vi skal have angelen ind i skaftet som vi så snitter til for at gøre vores kniv rigtig flot. Vi vil indsætte angelen direkte i træet således.

Vi pakker selve bladet ind i gaffatape så man ikke kan skære sig og komme til skade på bladet. Derefter spænder man bladet fast i en skruetvinge og holder vores blok frisk træ over angelen, som peger lodret opad. Når vores blok frisk træ er lige over, så hamre vi træet ned over angelen, så angelen går ind i træet.

Når selve bladets bund flugter eller går en lille smugle ind i det kommende skaft, er kniven klar til at blive snittet. HUSK man snitter altid væk fra sig selv og andre og man tvinger ikke kniven for dybt i træet, ellers flækker flager af og kan ødelægge det ønskede udseende eller ende med at skade sig selv.