Vi fik stillet til opgave at kreere en lampe. Først skulle vi
finde frem til vores lampe ved at udforme et moodboard. Et moodboard besvarer hvem,
hvor, hvordan og hvad.
- Hvem? – Hvem er lampen til? (målgruppe)
- Hvor? – Hvor skal lampen være? (rum – miljø)
- Hvordan? – Hvordan forestiller jeg lampen skal se ud? (inspirationskilder som stil m.m.)
- Hvad? – Hvad kan jeg og hvad skal undersøges for at kunne udføre opgaven? (forudsætninger)
Da jeg var syg på dagen, hvor vi lavede vores moodboards, er mit
blevet et digitalt moodboard jeg har lavet på computeren.
- Min lampe skal være til mig selv og min forlovede.
- Lampen skal hænge i soveværelset, da vores loftlampe derinde er en sørgelig hvid rispapir lampe.
- Jeg forestiller mig en lampe af træ hvor man kan fornemme træets struktur i lyset og hvor der kan være en form for blomster/art nouveau stil men i et meget afdæmpet design.
- Jeg kan arbejde med en løvsav og med tyndt træ. En udfordring er hvordan træet kan bøjes samtidigt med at der er skåret design ud af træet, uden at det flækker samt hvordan jeg får et design jeg vil have uden at det også får træet til at flække.
Jeg lavede et design inspireret af art nouveau som jeg skulle til
at skære ud i tyndt træ, leveret af Tonni. Men næsten ved første færd flækkede
træet og jeg var nødt til at dele brættet i 3 dele, så lampeskærmen blev
trekantet i stedet for rundt. Dette frustrerede mig så meget, at jeg måtte
lægge materialet fra mig og gå på udkig i lokalet efter inspiration til en
anden måde at tilgå mit design.
Der var det, at jeg faldt over intarsia træet, som skolen havde
liggende i større mængder. Jeg blev inspireret til at tilgå mit design med
dette materiale og valgte det lyse birketræ, da det var mest fleksibelt uden at
true med at flække. Da vi ikke havde mere tid i sløjd lokalet den dag, tog jeg
mit udvalgte finér med hjem og tænkte ”måske man kan skære i det med en hobby-skalpel-kniv-agtig
tingest”. Så det testede jeg. Og det virkede. Så mit design, som jeg havde
lavet som inspirationskilde blev nu brugt til at lave simple, lign.
blomstermønstre på mine 3 stykker finér. Efterfølgende lavede jeg den bølgende
kant, da den lige kant føltes forkert med designet. Jeg limede stykkerne sammen
med trælim og limede små stykker finér skåret ud som hjerter (totalt tøset) og
limet på over ”sømmen” som en ekstra støtte.
Jeg udformede en metalholder til at holde skærmen på
en lampefatning, ud af halvtyk metaltråd. Og så var der en fin lampe!
Ser godt ud!
SvarSletSer godt ud!
SvarSlet