torsdag den 12. november 2015

Studietur i det københavnske

Efter en lang og velfortjent sommerferie på min granitperle, startede vi studieåret og mit sidste modul i Håndværk og Design med en kort studietur til København.

Studieturen startede for mit og fem af mine medstuderendes vedkommende, tidligt om morgenen med færgen fra Rønne kl 6.30 og derefter af sted fra Ystad i Thomas minibus. Vi skulle mødes til første stop på turen kl. 10.45 og eftersom vi var af sted fra Rønne allerede kl. 6.30, var vi jo i god tid. Men vejrguderne var ikke på vores side. Det øsede ned i lår tykke stråler og der hvor vi skulle mødes, kunne man slet ikke komme ind før kl. 11, så morgenknotne og gennemblødte, gik vi videre efter et lunt og tørt sted at få varmen og for nogen, at få slukket kaffetørsten.

Så kom tiden til studieturens første stop som var på Designmuseum Danmark som havde sidste uge på deres udstilling; Barnets Århundrede. Vi fik en rundvisning i udstillingen og efterfølgende et indblik i et af deres skoletjenestens tilbud som handlede om genbrug og design, hvor man skulle designe et sidde møbel med mere end denne funktion samt den skulle udformes i lille model ud af genbrugsmaterialer som de havde på stedet.







Senere på dagen, var der et besøg på FABLAB Nordvest, hvor vi bl.a. blev ganske kort introduceret til en lacercutter og en 3D printer. Begge meget spændende og anderledes nytænkende værktøjer, som (hvis man ser bort fra prisen de kunne snige sig op på) kunne være spændende måder at tilgå innovation og design sammen med IT.





Anden dagen bestod af et besøg på Carlsberg Nyen Slottet hvor der var Kunsthåndværkerbienale udstilling. Der var mange interessante biddrag til udstillingen. Mange udelukkende lavet med blik for design og ikke funktion, men stadig yderst interessant. Det eneste som ville havde været interessant, men som manglede, var en begrundelse for hvorfor vinder værket havde vundet Bienalen. Jeg efterspurgte dette hos den kære billetsælger, men hun kunne desværre ikke give svar.











Til sidst tog vi på spontan tur forbi Designer Zoo, ikke langt fra Bienalen (intet er særlig langt fra hinanden i indre KBH). De havde en udstilling med flere europæiske kunstnere, som havde lavet meget forskellige værker i glas og keramik.

Dette var vores studietur - kort, men indholdsrigt.

1 kommentar:

  1. Hej Maiken. Måske kunne det være en fordel for dig, at have nogle tags på dine indlæg, så du lettere kunne finde rundt i dem ?

    SvarSlet